Fysiske rammer
Intern Undervisning holder til i et nybygget hus (2021-22) på Platangårdens område. Udover Intern Undervisning og STU, holder Heltidsundervisningen Vordingborg Kommune til i samme bygning, hvilket giver Undervisningen optimale muligheder for en fleksibel udnyttelse af faciliteter, lokaler og fagligheder i de daglige undervisnings- og læringsaktiviteter.
Intern Undervisning og STU råder over et stort, lyst og lækkert fælles køkken-alrum, 3 rummelige og velindrettede undervisningslokaler med forskellige funktionsmuligheder, samt et sanserum, der er indrettet med beroligende og tryghedsskabende lys, musik, aromaterapeutiske dufte og kuglestole.
Undervisningen benytter også Platangårdens fælles faciliteter, som f.eks. en nyindrettet musiklokale, idrætshal samt fodbold- og basketballbane. Dette giver gode muligheder for alsidige undervisnings- og læringsaktiviteter, samt skift mellem boglige og fysiske aktiviteter i løbet af dagen.
Omkring undervisningsbygningen, er der fine udendørsarealer, hvor unge og medarbejdere kan lave mad over bål, og arrangere udendørsaktiviteter og læringsforløb om friluftsliv.
Sidst opdateret 20.02.2024