Forskning og evalueringer
Forskningsprojekt dokumentation
Som led i Region Sjællands strategiprojekt deltager Platangården i forskningsprojektet ”Dokumentation af socialpædagogisk praksis”.
Projektet udføres i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon. Formål med projektet er at udvikle en meningsfuld dokumentation, der kan sikre kvaliteten i det socialpædagogiske arbejde i samarbejde mellem forskellige aktører. I forskningsprojektet fokuseres der både på udvikling af de værktøjer tilbuddene anvender til at dokumentere den pædagogiske praksis, og den måde dokumentering organiseres og ledes. Projektets primære målgrupper er borgere, medarbejdere og ledelsen.
På Platangården var vi i starten af projektet meget optaget af spørgsmålet, hvordan dokumentation af socialpædagogisk praksis bliver meningsfuld for de relevante aktører. Spørgsmålet om oplevelsen af meningsfuldhed i forbindelse med dokumentation viste sig dog at være forholdsvis vanskeligt at operationalisere, idet der fandtes mange forskellige opfattelser af, hvad meningsfuldhed er.
Fokusskifte i projektet skete i forbindelse med en tilbagemelding fra projektets forskere, som havde lagt mærke til, at mange medarbejdere manglede en grundlæggende forståelse for og indsigt i sammenhænget mellem dokumentationen og indsatsen forskellige faser og aktiviteter.
Med baggrund i forskernes iagttagelse har vi på Platangården arbejdet med udviklingen af en prototype, som synliggør (både visuel og på skrift) systematikken og sammenhæng i indsatsens forskellige faser (fra indskrivning til udskrivning) og deres relation til både dokumentation, Platangårdens faglige referenceramme og samarbejdet med den unge.
Klik på billedet for at downloade dokumentet (PDF 484 KB)
Prototypen fik betegnelsen ”Den røde tråd”, som blev formidlet til alle pædagogiske medarbejdere på to workshops i løbet af 2018 og blev udmøntet i et interaktiv dokument. Dokumentet består af en forside, som fremstiller alle faser og centrale aktiviteter i indsatsen fra indskrivning til udskrivning i en grafisk form. Via indlejrede links kan man manøvrere til dokumentets uddybende beskrivelser af de enkelte faser og aktiviteter (og tilbage til forsiden). Det er forhåbningen, at ”Den røde tråd” vil bidrage til en øget indsigt i og forståelse for sammenhængen mellem indsatsens faser, dokumentation, metode og samarbejdsaspekter og på sigt højne kvaliteten i forhold til både indsatsen og .
Intern evaluering af en organisatorisk forandringsproces
Klik på billedet for at downloade rapporten (PDF 1,4 MB)
I efteråret 2014 besluttede Platangårdens ledelse at iværksætte en omfattende organisatorisk forandringsproces, som bestod i to overordnede og indbyrdes afhængige tiltag, nemlig implementering af en fælles faglig referenceramme med afsæt i den systemiske og recovery orienterede teori og metode, og skabelsen af en fleksibel organisationsstruktur. I slutningen af 2016 besluttede centerledelsen at iværksætte en evaluering med henblik på at stoppe op og undersøge, om og i hvilket omfang det er lykkedes at indfri forandringsprocessens formål og intentioner.
Evalueringen viser, at implementeringen af såvel den fælles faglige referenceramme som skabelsen af en fleksibel organisationsstruktur i videst muligt omfang er lykkedes. Personalet har både tilegnet sig de centrale aspekter af Platangårdens faglige referenceramme og formår at anvende dem produktivt i den daglige pædagogiske praksis. I forhold til et enkelt aspekt af den faglige referenceramme – den netværksbaserede indsats – er der dog stadig rum til forbedringer. Ligeledes er implementering af den fleksible organisering som helhed og dens enkelte delelementer både vellykket og relevant set i forhold til såvel den faglige udvikling, det pædagogiske arbejde som en lang række organisatoriske aspekter på Platangården.
For at undersøge forandringsprocessens hovedkomponenter er der anvendt et bredt spektrum af primært kvalitative metoder, herunder en narrativ metode, kvalitative interviews, dokumentanalyser samt en dialogorienteret metode. Bortset fra de kvalitative interviews, som blev gennemført med centrale nøglepersoner og dokumentanalyserne har de to andre metodiske tilgange involveret hovedparten af Platangårdens medarbejdere samt nogle af de unge.
Intern evaluering af Platangårdens Støtteboliger (ekstern døgnbolig)
Klik på billedet for at downloade rapporten (PDF 3,2 MB)
En intern evaluering af Platangårdens støtteboliger, som blev gennemført i 2012, viser en meget stor brugertilfredshed, hvor de positive tilbagemeldinger dominerer samtlige områder, der undersøges. Undersøgelsen, der blev gennemført som en kombineret spørgeskema- og interviewundersøgelse, viser bl.a., at de unge føler sig trygge, at medarbejderne afsætter tilstrækkelig tid til samtaler og at relationer til såvel boligmedarbejdere, støttebeboere og de andre beboere er overordnet gode. De unge svarer endvidere, at de modtager den nødvendig støtte til gøremål i hverdagen, fritidsaktiviteter, beskæftigelse og netværk, og at de er tilfredse med deres muligheder for indflydelse på individ- og fællesskabsniveau. De fleste har en aktiv hverdag og fået en bedre kontakt til deres pårørende og et større netværk. Ligeledes vurderer flertallet, at de har haft et positiv udbytte af deres ophold og vurderer støtteboligerne som et godt tilbud.
Evalueringen kunne ligeledes påvise, at de unge tilegner sig såvel personlige og sociale kompetencer, at de kan relatere sig til både andre og sig selv, og at de lærer at indgå i forpligtende sociale relationer. Flertallet har en struktureret hverdag og omkring halvdelen har en tilknytning til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet (inkl. dagbehandling).
Forskningsrapport om Platangårdens Støtteboliger (ekstern døgnbolig)
Klik på billedet for at downloade rapporten (PDF 216 KB)
Med sin forskningsrapport "Hverdagslivet efter ophold i en Støttebolig" udfylder Trine Wulf-Andersen et længe efterlyst ønske og behov i Platangårdens Ungdomscenter. Selvom vi på Platangården løbende gennemfører interne evalueringer, som tager temperaturen på den brugeroplevede kvalitet af vores tilbud her og nu, så manglede vi viden om, hvilken betydning de unge tillægger deres ophold i vores tilbud på længere sigt. Med Trine Wulf-Andersens rapport foreligger der nu for første gang forskningsbaseret viden om dette spørgsmål.
Rapporten belyser, hvilken betydning tidligere beboere tillægger deres ophold i en støttebolig (ekstern døgnbolig) i forhold til områder som bolig og hverdagslivet, uddannelse og arbejde,socialt liv og netværk hhv. 5 og 10 år efter fraflytningen.
Trine Wulf-Andersens undersøgelse viser bl.a., at flertallet af de tidligere beboere nu bor i egen bolig, og at de daglige gøremål, så som rengøring og madlavning, ikke længere udgør et problem, hvilket de tilskriver deres ophold i støtteboligen. Også unge, som i dag bor i institutionelle eller beskyttede miljøer, oplever at have et andet kompetenceniveau, end andre beboere i botilbuddene. Undersøgelsen viser endvidere, at flertallet af de unge i dag har en uddannelse og er i beskæftigelse - flere indenfor det sociale/pædagogiske felt. Også her vurderer de tidligere beboere, at opholdet i støtteboligerne har bidraget til at etablere vaner og strukturer i hverdagen, der har bidraget til at fastholde dem i uddannelse og arbejde. I forhold til området netværk og sociale relationer fortæller undersøgelsens deltagere, at de jævnligt har kontakt til familie og venner, og at opholdet i støtteboligen har bidraget til en større rummelighed, social indstilling og evne til at få tingene til at fungere - også med mennesker, der er meget anderledes end dem selv.
Rapporten peger dog også på, at overgangen fra støtteboligen til at bo i egen bolig, udgør et kritisk punkt for de fleste, og at en fortsat støtte eller efterværnsindsats er en nødvendighed.
For den særlig interesserede læser indeholder rapporten desuden nogle kritiske refleksioner over forskningsmæssige dilemmaer ved effekt- og efterundersøgelser samt nogle meget relevante overvejelser om begreberne udsathed og udsatte unge.
Sidst opdateret 03.04.2019