Platangårdens katalog over tilgange og metoder
13. juli 2022I anledning af Platangårdens 50 års jubilæum har Platangården udgivet en katalog over Platangårdens tilgange og metoder.
Kataloget giver et samlet overblik over Platangårdens værdigrundlag, kerneopgave og målgruppe, referencerammens teoretiske afsæt i den Recovery-orienterede rehabilitering, den systemiske og narrative tilgang samt en langt række pædagogiske metoder, greb og fokuspunkter, som tager afsæt i de nævnte tilgange.
De teoretiske og metodiske aspekter suppleres af 7 praksisfortællinger, som anskueliggør hvordan de teoretiske grundantagelser og de pædagogiske metoder, greb og fokuspunkter anvendes produktiv i hverdagens praksissammenhæng. Praksisfortællingerne er indsamlet ved hjælp af interviews med medarbejdere og unge fra døgnafdelingernes 3 teams. Fortællinger er anonymiseret således at de unge hverken er direkte persongenkendelig for andre eller for dem selv.
Til hver praksisfortælling er der knyttet en faglig kommentar, som fortolker de enkelte fortællinger med udgangspunkt i både de teoretiske grundantagelser og pædagogisk-praktiske metoder, som beskrives i metodekataloget. Fortællingerne indeholder desuden relevante referencer til specifikke såvel teoretiske som praktisk-pædagogiske aspekter, som er kommet til anvendelse i praksisfortællingerne. Det betyder at metodekataloget enten kan læses fra start til slut – eller, med udgangspunkt i praksisfortællingerne, som et slags opslagsværk til helt specifikke problemstillinger og pædagogiske udfordringer.
Vi håber, at udgivelsen af metodekataloget både kan skabe indsigt og transparens i forhold til Platangårdens faglige referenceramme og pædagogiske praksis, og bidrage til læring for såvel Platangårdens medarbejdere og andre interesserede på det specialiserede socialområde.
Sidst opdateret 13.07.2022