Takster
Taksterne på Platangårdens tilbud fastsættes efter de principper der er gældende for social- og specialundervisningsområdet. På dette område indgås hvert år i forbindelse med rammeaftalen også en takstaftale mellem kommuner i regionen og Region Sjælland. Der fastsættes i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller, som nedfældes i en konkret takstaftale gældende for det pågældende år. Med denne som udgangspunkt beregnes de specifikke takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i de forskellige tilbud.
Platangården anvender de standardkontrakter, som styregruppen for rammeaftalen har udarbejdet med udgangspunkt i kontraktforslag fra KL.
Platangården har takster på de rammeaftalte ydelser dvs. på pladserne i
- Døgnafdelingen
- Ekstern døgn
- Dagtilbud
Priser på øvrige ydelser er individuelt fastsatte, men efter de i rammeaftalen gældende principper. Priserne på indtægtsdækket virksomhed godkendes af Socialafdelingen i Region Sjælland inden konkrakt til kommunen fremsendes.
Platangårdens takster løn-og prisfremskrives hvert år i forbindelse med årsskiftet med gældende sats.
Sidst opdateret 30.01.2024