Målgruppe

Platangårdens Team Øst tilbyder specialiseret social rehabilitering til unge og voksne, der har behov for en individuelt tilrettelagt indsats. Målgruppen er borgere der viser en kompleksitet af psykiske, sociale samt identitetsmæssige udfordringer – evt. i kombination med et forbrug af rusmidler, og som ofte benytter strategier, der kan opleves som voldsomme og uforståelige. Det er kendetegnende for borgere tilknyttet Team Øst, at de har vanskeligt ved at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde omkring egen recovery proces. I Ekstern Team er der derfor en vedholdende og insisterende indsats ift. at skabe relationer, der kan føre til øget trivsel og udvikling for den enkelte.