Fysiske rammer

Husene har i 2012 gennemgået en omfattende modernisering og fremstår i dag i en indbydende og tidssvarende standard. Alle værelser har eget bad og toilet.

 

Husene er egnet til brugere i kørestol og i 2 værelser i hvert hus er der indarbejdet dørbredde og vendediameter på 150 cm.

Hvert hus råder over et stort åbent køkken, hvor de unge, i tæt samarbejde med personalet, tilbereder dagens måltider. Alle spiser sammen i husenes spisestuer. Platangårdens kantine laver dagligt sund og varieret formiddagsmad samt frokost til de indskrevne unge og personalet.

DSC_4901.jpg
DSC_4900.jpg
DSC_4902.jpg

Klik for større billede

Opholdsrummene er fordelt på hver side af det åbne køkken, således at den ene del kan fungere som spisestue og den anden del som opholdsstue. I opholdsrummene findes fjernsyn og musikanlæg. Der er internetadgang fra alle værelser. Der er endvidere fælles vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler i hvert hus.

Fra den fælles spisestue og det åbne køkken i husene er der udgang til en ca. 80 m² terrasse samt haver og grønne arealer, som omfatter en stor park, sansehave, en æbleplantage samt græsningsarealer til dyrene.