Systemisk og narrativ tilgang

  • Mennesket er del af forskellige systemer

Inden for den systemiske tilgang forstår man mennesket som forankrede i forskellige systemer – eksempelvis venskaber, skole/uddannelse, familien, parforhold, sportsklubben, mv.

Den systemiske tilgang har fokus på relationerne i og mellem de forskellige systemer.

Vores oplevelse af hvem vi er som menneske, skabes og genskabes konstant i de systemer, vi er del af. På den måde rummer hverdagen potentiale for de størst mulige forandringer.

Det, vi gør i en relation, gør vi i afstemthed med andre mennesker, omgivelser, normer, kultur mv. Det betyder, at vi på en og samme tid påvirker og påvirkes af systemet.

I en pædagogisk kontekst, er målet for den professionelle, at bidrage til forandring på andres vegne. Dette betyder, at relationsmedarbejderen på en og samme tid bliver del af, og særligt ansvarlig for handlemønstrene i systemet. Relationsmedarbejderen må derfor være opmærksom på, hvordan systemet fungerer, hvordan de forskellige personer agerer i systemet, og hvad der skal til for at skabe ændringer i systemet – samtidig med, at relationsmedarbejderen skal være opmærksom på sine egne forforståelser af systemet, af personer i systemet og af, hvad der pædagogisk virker.

  • Problemer som relationelle

Inden for denne tilgang forstås problemer ikke som en fejludvikling eller en defekt ved mennesket, men som noget, der opstår i relationer. Problemer – uanset om de er psykiske, sociale eller identitetsmæssige – vil altså altid være mellemmenneskelige. Børn og unge er ikke problemet – de viser problemet (Hertz 2017). Til tider vil der være en person i en familie, en vennekreds eller en klasse, der viser problemet tydeligere end andre, men det systemiske perspektiv fastholder, at problemet er opstået og eksisterer i de mellemmenneskelige relationer. Det vil sige, at systemet er med til at opretholde problemet, men kan også rumme løsningen på problemet. At tage hånd om det problematiske er således en udvikling i fællesskabet. Her har relationsmedarbejderen en særlig opmærksomhed på netop de udviklende relationsmønstre.

  • Sproget som skabende

Den systemiske tilgang har fokus på sproget som skabende – mere konkret på, hvordan sandheder, værdier, identitet og adfærd skabes gennem den måde, vi taler om, til og med hinanden på. Der er et særligt fokus på, hvilken betydning vores ord besidder. Når relationsmedarbejderne er opmærksomme på sproget og hvordan det anvendes, kan der via sproget skabes muligheder for forandring.

  • Fortællinger

Den narrative tilgang anskuer personers identitet som skabt i og af de fortællinger, der findes om vedkommende – både de fortællinger, som personerne har om sig selv og de fortællinger, som andre har om personen. Et menneskes identitet er således ikke fastlåst til en kerne eller en essens, men nuanceret, kompleks og sproglig. I en pædagogisk kontekst vil dette betyde, at relationsmedarbejderen altid har for øje, at den enkelte person skal beskrives og forstås i sin kompleksitet.

Pædagogiske aspekter af den systemiske og narrative tilgang uddybes under Pædagoiske metoder

En samlet fremstilling af Platangårdens systemisk-narrative tilgang, de anvendte metoder og eksemplificerende praksiseksempler findes i vores Metodekatalog.