De unges værelse

Værelserne på Platangårdens Ungdomscenter er klargjort ved indflytning. Værelserne er på 12 kvm og udstyret med skab og loftlampe. Alle værelser har eget bad og toilet.

Vi synes, at  det er vigtigt, at de unge får lov at indrette deres værelse, som de gerne vil have det. Derfor er det i de fleste tilfælde sådan, at de unge møblerer med egne møbler. Som en del af visitationen støtter vi op om at søge etablering ved bevilgende myndighed, hvis dette er nødvendigt.

For unge under 18 år er det en mulighed, at Platangårdens Ungdomscenter stiller det mest nødvendige møblement midlertidigt til rådighed.

Platangårdens Ungdomscenter giver gerne en hånd med omkring ind- og udflytning, eksempelvis ved at være behjælpelig med at hænge mindre ting op, sætte på plads, pakke kasser ned/ud osv.

Er der behov for egentlig flyttehjælp, er vi gerne behjælpelige med at søge økonomisk hjælp til både ind- og udflytning.