Gå til indhold

STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse)

STU er et uddannelsesforløb, hvor den unge blandt andet kan få nye færdigheder og kompetencer. Bliv klogere på mulighederne i en STU.
Billede af kreativt rum på Platangården med skabe, borde og reol

Mål for uddannelsen

Målet for uddannelsen kan typisk kobles på følgende hovedområder:

  • At få relevant læring, erfaring og kompetencer for uddannelsens aktiviteter.
  • At fremme personlig udvikling, selvstændighed og trivsel i et hverdagsliv.
  • At udvikle evnen til at være en del af sociale sammenhænge.

Målgruppen har generelt ikke fået de nødvendige færdigheder og viden til at være en del af uddannelses- og arbejdsmarkedsrelaterede sammenhænge endnu. Derfor skal de inspireres til nye ideer og muligheder ved at prøve forskellige interesseområder af som en del af uddannelsen. Det sker blandt andet gennem praktikker, faglige elementer fra uddannelsesområderne og virksomhedsbesøg.

Den beskæftigelses- og uddannelsesmæssige retning bliver skabt i en proces gennem uddannelsesforløbet i tæt samarbejde med:

  • En uddannelsesvejleder eller vejleder fra den kommunale ungeindsats
  • Den unge
  • Os.

Vi kan lave et STU-forløb, som går efter at afslutte FP9 og søge videre på en ungdomsuddannelse som HF+. Gennem praktikker kan den unge også kvalificere sig specifikt til praktiske uddannelsesområder.

Det brede spektrum af læringsmuligheder matcher i høj grad målgruppen. Det matcher også mulighederne på det ordinære og det rummelige arbejdsmarked. Forløbet kan potentielt skabe flere uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.

Struktur og sammensætning

Vores STU-forløb består af uddannelsesområder. Det er den samlede betegnelse for praktikker, den almene del og den målrettede del. Uddannelsesområderne er sat sammen af modulbaserede læringsforløb.

Uddannelsesområder

Uddannelsesområderne i vores STU danner rammen om den unges læring i uddannelsesforløbet. Uddannelsesområderne kan ses nedenfor. Alle uddannelsesområder har en høj grad af fleksibilitet og mulighed for:

  • Individuelle hensyn
  • At skabe dynamik i mindre, interessebaserede fællesskaber.

Almene og målrettede fag

Praktikker

3 bygninger på Platangården
Undervisningens lokaler til højre
Undervisningens lokaler til højre