Pædagogiske metoder

Nysgerrighed

I en relation er der forskellige måder at være og indtage roller på – kaldet positionering. Inden for den systemiske tilgang arbejder man med mulige og foretrukne positioneringer. Det vil sige, at man arbejder specifikt med at skabe en konstruktiv rolle for den enkelte og dermed muligheder for at foretage sig relevante handlinger.

Nysgerrighed bliver anskuet som en position, man indtager. Her forholder man sig anerkendende og undersøgende til kompleksiteten i det, der sker i et system. Formålet er at:

• Finde ud af, hvad der er på spil
• Hvilke strategier, der bliver taget i brug
• Hvordan man bedst muligt handler på måder, der kan skabe en forandring til noget bedre, så trivsel kan øges.

Forstyrrelser

Når et problem fylder for meget i et system, bliver personerne låst fast i deres handlestrategier og kan opleve afmagt. I det systemiske perspektiv er man interesseret i at få systemet til at handle anderledes, så det problematiske ikke længere er problematisk eller helt holder op med at eksistere som problem.

Til tider kræver det, at man forholder sig kritisk over for det normative, gængse eller foretrukne måder at forstå situationen på. Det betyder, at man bevidst handler på måder, som er uventede for personerne i systemet for på den måde at få skabt en forstyrrelse ind i systemet, der kan skabe den nødvendige forandring.

Det eksisterende, men usynlige 

I arbejdet med de dominerende, problemmættede fortællinger er det nødvendigt at have blik for de alternative handlinger, intentioner og fortællinger, der eksisterer lige foran af os. Det vil sige, at man synliggør det, der ellers er usynligt for det blotte øje. På den måde opstår muligheden for at skabe konstruktive og mangesidige fortællinger. Jo flere af de konstruktive fortællinger, der springer frem, jo flere muligheder opstår der for forandring.