Forskning

Forskningsprojekt dokumentation

Som led i Region Sjællands strategiprojekt har vi deltaget i forskningsprojektet ”Dokumentation af socialpædagogisk praksis”. Projektet bliver udført i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon. Formål med projektet er at udvikle en meningsfuld dokumentation, der kan sikre kvaliteten i det socialpædagogiske arbejde i samarbejde mellem forskellige aktører.

Forskningsprojektet fokuserer både på udvikling af de værktøjer tilbuddene bruger til at dokumentere den pædagogiske praksis, og den måde dokumentering bliver organiseret og styret. Projektets primære målgrupper er borgere, medarbejdere og ledelsen.

På Platangården var vi i starten af projektet meget optaget af spørgsmålet: Hvordan bliver dokumentation af socialpædagogisk praksis meningsfuld for de relevante aktører?

Meningsfuldhed og fokusskifte

Spørgsmålet om oplevelsen af meningsfuldhed i forbindelse med dokumentation viste sig dog at være forholdsvis vanskeligt at operationalisere. Det var fordi, der fandtes mange forskellige opfattelser af, hvad meningsfuldhed er.

Fokusskiftet i projektet skete i forbindelse med en tilbagemelding fra projektets forskere. De havde lagt mærke til, at mange medarbejdere manglede en grundlæggende forståelse for og indsigt i sammenhænget mellem dokumentationen og indsatsen forskellige faser og aktiviteter.

Med baggrund i forskernes iagttagelse har vi på Platangården arbejdet med udviklingen af en prototype. Den synliggør (både visuel og på skrift):

• Systematikken og sammenhæng i indsatsens forskellige faser (fra indskrivning til udskrivning)
• Deres relation til både dokumentation, Platangårdens faglige referenceramme og samarbejdet med den unge.

Den røde tråd

Prototypen fik navnet ”Den røde tråd”, som blev delt med alle pædagogiske medarbejdere på to workshops i løbet af 2018 og blev udmøntet i et interaktiv dokument. Forhåbningen er, at ”Den røde tråd” på sigt vil højne kvaliteten ved at bidrage til en øget indsigt i og forståelse for sammenhængen mellem:

• Indsatsens faser
• Dokumentation
• Metode
• Samarbejdsaspekter.

I efteråret 2014 besluttede Platangårdens ledelse at starte en omfattende organisatorisk forandringsproces. Processen bestod af 2 overordnede og indbyrdes afhængige tiltag:

• Implementering af en fælles faglig referenceramme med afsæt i den systemiske og recovery orienterede teorier og metoder
• Skabelsen af en fleksibel organisationsstruktur.

I slutningen af 2016 besluttede centerledelsen at sætte gang i en evaluering med henblik på at stoppe op og undersøge, om og i hvilket omfang det er lykkedes at indfri forandringsprocessens formål og intentioner.

Evalueringen viste, at implementeringen af den fælles faglige referenceramme og skabelsen af en fleksibel organisationsstruktur i videst muligt omfang er lykkedes. Personalet har både tilegnet sig de centrale aspekter af Platangårdens faglige referenceramme og formår at anvende dem produktivt i den daglige pædagogiske praksis. I forhold til et enkelt aspekt af den faglige referenceramme – den netværksbaserede indsats – er der dog stadig rum til forbedringer.

Implementering af den fleksible organisering som helhed og dens enkelte delelementer er også både vellykket og relevant set i forhold til såvel den faglige udvikling, det pædagogiske arbejde som en lang række organisatoriske aspekter på Platangården.

For at undersøge forandringsprocessens hovedkomponenter er der brugt et bredt spektrum af primært kvalitative metoder, herunder

• En narrativ metode
• Kvalitative interviews
• Dokumentanalyser
• En dialogorienteret metode.

Bortset fra de kvalitative interviews, som blev gennemført med centrale nøglepersoner, og dokumentanalyserne har de to andre metodiske tilgange involveret hovedparten af Platangårdens medarbejdere og nogle af de unge.

En intern evaluering af Platangårdens støtteboliger, som blev gennemført i 2012, viste en meget stor brugertilfredshed. De positive tilbagemeldinger dominerede samtlige områder, der blev undersøgt. Undersøgelsen, der blev gennemført som en kombineret spørgeskema- og interviewundersøgelse, viste blandt andet at:

• De unge føler sig trygge.
• Medarbejderne afsætter tilstrækkelig tid til samtaler.
• Relationer til boligmedarbejdere, støttebeboere og de andre beboere er overordnet gode.

De unge svarer også, at de får den nødvendig støtte til gøremål i hverdagen, fritidsaktiviteter, beskæftigelse og netværk. De er tilfredse med deres muligheder for indflydelse på individ- og fællesskabsniveau. De fleste unge har en aktiv hverdag og fået en bedre kontakt til deres pårørende og et større netværk.

Samtidig vurderer flertallet, at de har haft et positiv udbytte af deres ophold og vurderer støtteboligerne som et godt tilbud. Evalueringen kunne også vise, at de unge:

• Tilegner sig personlige og sociale kompetencer
• Kan relatere sig til både andre og sig selv
• Lærer at indgå i forpligtende sociale relationer.

Flertallet har en struktureret hverdag, og omkring halvdelen har en tilknytning til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet (inklusiv dagbehandling).

Med sin forskningsrapport "Hverdagslivet efter ophold i en Støttebolig" udfyldte Trine Wulf-Andersen et længe efterlyst ønske og behov i Platangårdens Ungdomscenter. Selvom vi løbende laver interne evalueringer, som tager temperaturen på den brugeroplevede kvalitet af vores tilbud her og nu, manglede vi viden om, hvilken betydning opholdet i vores tilbud har for de unge på længere sigt.

Med Trine Wulf-Andersens rapport er der nu for første gang forskningsbaseret viden om dette spørgsmål. Rapporten viser, hvilken betydning deres ophold i en støttebolig (ekstern døgnbolig) har haft for tidligere beboere i forhold til områder som bolig og hverdagslivet, uddannelse og arbejde, socialt liv og netværk henholdsvis 5 og 10 år efter fraflytning.

Trine Wulf-Andersens undersøgelse viste blandt andet, at flertallet af de tidligere beboere:

• Nu bor i egen bolig
• Ikke længere har problem med de daglige opgaver, så som rengøring og madlavning.

Det tilskriver de deres ophold i støtteboligen. Også unge, som i dag bor i institutionelle eller beskyttede miljøer, oplever at have et andet kompetenceniveau, end andre beboere i botilbuddene.

Undersøgelsen viser også, at flertallet af de unge i dag har en uddannelse og er i beskæftigelse - flere indenfor det sociale/pædagogiske felt. Også her vurderer de tidligere beboere, at opholdet i støtteboligerne har været med til til at skabe vaner og strukturer i hverdagen, der har bidraget til at fastholde dem i uddannelse og arbejde.

I forhold til området netværk og sociale relationer fortæller undersøgelsens deltagere, at de jævnligt har kontakt til familie og venner. De siger, at opholdet i støtteboligen har givet dem en større rummelighed, social indstilling og evne til at få tingene til at fungere - også med mennesker, der er meget anderledes end dem selv.

Rapporten peger dog også på, at overgangen fra støtteboligen til at bo i egen bolig, udgør et kritisk punkt for de fleste, og at en fortsat støtte eller efterværnsindsats er en nødvendighed.

For den særligt interesserede læser indeholder rapporten også nogle kritiske refleksioner over forskningsmæssige dilemmaer ved effekt- og efterundersøgelser, og nogle meget relevante overvejelser om begreberne udsathed og udsatte unge.