Job på Platangården
Sådan søger du et job hos os
Vi gør meget for at finde de rigtige medarbejdere. Du er altid velkommen til at ringe til os og høre mere om os som arbejdsplads. Du kan også aftale et besøg hos os.
Fordi vi er en del af Region Sjælland, følger vi regionens retningslinjer og reglerne for offentlige arbejdspladser. Derfor slår vi alle faste stillinger op. Hvis du vil søge en af vores faste stillinger, skal du søge jobbet via linket til HR-On i jobopslaget.
Læs mere om, hvordan du søger job i Region Sjælland.
Uopfordrede ansøgninger
Vi har tit brug for vikarer på timebasis. Hvis du er interesseret i at arbejde som vikar er du altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning i en mail med "Uopfordret ansøgning" i emnefeltet.
Vær opmærksom på, at vi kun kontakter dig, hvis vi ser et direkte match mellem din profil og
- En eventuel opslået ledig stilling
- Midlertidige vikaropgaver.
Hvis der er et match, kontakter vi dig indenfor 14 dage.
Send din ansøgning, CV og eventuel anden relevant dokumentation til os
Faggrupper
Vores personalegruppe består af faguddannede medarbejdere med en solid faglig baggrund og mange års praktisk erfaring i arbejdet med sårbare unge. Personalegruppen inkluderer:
- Socialrådgivere
- Pædagoger
- Pædagogiske assistenter
- Social- og sundhedsassistenter
- Psykologer
- Sygeplejersker
- Lærere
- Udviklingskonsulent
- Administrative medarbejdere
- Køkken- og servicemedarbejdere.
Der er også en række erhvervsskoleelever og praktikanter fra de socialfaglige uddannelser ansat hos os.
Opdateret mandag den 20. jan. 2025