Nyhedsbrev fra heltidsundervisning januar 2017

19. januar 2017

Vi er kommet godt ind i 2017 og hverdagen har atter indfundet sig.

Christine er vores nye, faste pædagog og hun er hurtigt blevet en del af vores faste rytmer og rutiner.

Inden jul afholdt vi skriftlige terminsprøver og alle afgangselever gennemførte dansk- og matematikprøverne og 8. Klasseselever fik også muligheden for at prøve.

Alle klarede det rigtig fint.

I dansk er vi i fuld gang med at skrive vores egne nytårstaler, efter at have set og talt om både dronningens og statsministerens.

Det kan godt være lidt svært at se tilbage på det forgangne år og finde ud af, hvad man gerne ser ske i det kommende, så tag en snak om det derhjemme.

I matematik knokles der på og de drøner derud af, stærkt inspireret af terminsprøverne.

Mandag d. 23. Januar kommer sundhedsplejersken forbi heltidsundervisningen på Præstegårdsvej.

De har forskellige ting med som handler om seksualundervisning - en slags SEX-CAFE med quizzer, kondom-øvelse, undervisning i anatomi og fysiologi plus de har en præventionskasse med, så man kan se forskellige former for præventionsmidler. Der vil også blive fortalt om kønssygdomme og behandling.
Når alle har fået seksualundervisning, så laver de også den alm sundhedspleje konsultation - måle, veje, syns- og hørerprøve og hører til hvordan man trives aktuelt.

Senest d. 7. Februar skal der være en forældreunderskrift på Optagelse.dk, hvor de unge logger på med deres unilogin. Forinden skal I tage en snak med den unge om deres uddannelsesvalg efter 9. Klasse.

Hvad er deres ønsker? Deres drømme?

Vi tager selvfølgelig også en drøftelse her i skolen.

Torsdag er umiddelbart stadig vores turdag... dog vil der være uger hvor turdagen måske flyttes, afhængigt at muligheden for at booke bussen.

Vi forbeholder os også retten til frit at ændre på vores turplan, afhængigt af åbningstider, vind, vejr og bemanding.

19/1                    Den blå planet

26/1                    CinemaxX

2/2                      Mountainbike eller gåtur ved Møns klint

9/2                      Rosenborg slot og kronjuvelerne

16/2                    Vinterferie

Fredag d. 24. Februar afholdes der fastelavnsfest i Gartnerbygningen, så I må gerne gå i gang med at tænke i udklædning.

Mange hilsner fra

Christine, Zerina, Mikkel og Karen